lørdag den 20. december 2014

Forum Roamanum.. :)

Vores ophold i Rom synger på sidste vers.. I dag pakker vi på livet løs, i nat tager vi fra lejligheden så vi er klar til at flyve kl. 06.00 i morgen tidlig.. Så skal vi hjem og holde jul.. 

Selvom vi kommer tilbage til Rom igen den 29. fordi vi vil holde nytår hernede, føles det som om vi tager rigtig afsked med Rom nu.. Jeg tror det i høj grad har noget med at gøre, at mange af de andre udvekslingsstuderende, som vi har lært at kende og er kommet til at holde af ikke kommer tilbage til Rom - så alle dem har vi skulle tage afsked med i løbet af denne uge.. 

Det har været vemodigt, men man kan jo ikke andet end at være taknemmelig over at have mødt så mange fantastiske mennesker, som vi har fået rigtig mange gode oplevelser med. 

I går var Jonas og jeg så i Forum Romanum.. Det havde vi nemlig ikke været endnu.. Det var en smuk solskinsdag og helt perfekt til at gå rundt i Forum Romanum..
Derefter var vi på The salon ved den Spanske trappe.. For en the entusiast som mig var det super godt og jeg fik selvfølgelig også købt lidt the og en thedåse med hjem til samlingen :)

Jeg vil lige dele nogle billeder med jer fra vores dag i går.. 
Lige et billede af det fantastiske Colosseum - et af mine absolut yndlingssteder i Rom :)


Udsigt fra Palatiner højen til Colosseum..


Bemærk Peters Kirken i baggrunden - kuplen kan lige skimtes.. :)



Disse 12 meter høje søjler stammer fra et tempel og kaldes de "Tre Søstre".. De er fra 14-37 e.Kr... 

Titusbuen er opført af kejser Domitian og den blev opført til ære for hans guddommeliggjorte bror Titus..


Septimius Severus-buen har en højde på 20,88 meter og en bredde på 23,27 meter. Buen blev opført af Roms senat og folk til ære for kejser Septimius Severus og hans søn i år 203 e.Kr.


Til sidst lige et par billeder fra vores tur på The salon.. :)







tirsdag den 18. november 2014

To uger med besøg.. :)

Vi har været så heldige, at have haft to skønne uger i træk med besøg hjemmefra.. 

Først havde vi besøg af Stine og René.. Vi havde nogle vildt hyggelige dage som både bestod af sightseeing på gåben rundt til Roms store turistattraktioner, en tur i Vatikanet og en masse lækker mad på skønne italienske restauranter.. :)




Vi var også i San Callisto katakomberne, hvilket var en spændende oplevelse.. Der måtte desværre ikke fotograferes, så vi har ingen billeder der fra. Guiden på turen rundt i katakomberne kunne fortælle, hvordan den bestod af 4 etager og gik 25 m. ned under jorden. Vi gik "kun" 11 meter under jorden på katakombens anden øverste niveau. 
16 paver og 50 martyrer er blevet begravet i disse katakomber og den er derfor en af de mest betydningsfulde. Katakomberne i Rom er stadig ved at blive udgravet - det er en stor opgave, da bare San Callisto katakomberne strækker sig over 15 ha. 

Efter at have besøgt San Callisto katakomberne, var vi San Sebastiano kirken. Her findes nogle fodaftryk, som menes at stamme fra Kristi fødder. Legenden fortæller nemlig, at apostlen Peter mødte Kristus og da synet var borte havde aftrykket af Kristi fødder aftegnet sig i stenene, der hvor Peter havde set ham stå. Aftrykkene i kirken siges at være de rigtige.


   

Vi havde som nævnt nogle rigtig gode dage sammen med Stine og René og det er ingen hemmelighed, at jeg blev ret så ked af det, da der skulle siges farvel. Men, men, men.. Sølle 6 uger havde vi på det tidspunkt tilbage hernede i Rom, før vi vender snuden mod Danmark til jul..

Fire dage efter vi sendte Stine og René hjem, var jeg en tur i lufthavnen for at hente Sofie (for dem der ikke ved det, er Sofie min bedste veninde, som jeg kender tilbage fra efterskolen).. Det var et meget glædeligt gensyn med Sofie.. 5 dage havde vi - 5 dages kvalitetstid med skøn fordeling af sightseeing, shopping, hygge og afslapning.. :)

Et billede fra Villa Borghese - udsigt over Piazza del Poppolo på en flot efterårsdag..

Søndag var i vatikanet og fik et lille glimt af Paven.. Han taler fra sit vindue hver søndag kl. 12.. Vi forstod jo ikke et pip af hvad han sagde, men det var nu alligevel en sjov oplevelse.. :)



I går sendte jeg så Sofie mod Danmark.. Igen var det en trist afsked.. Men nu har vi kun 5 uger tilbage i Rom.. Det er helt vildt som tiden går.. 



torsdag den 6. november 2014

Italien i en nøddeskal..

I går var vi så heldige at modtage en dejlig pakke hjemmefra Pia og Alfred.. Skønt var det at få en pose pebernødder og juleskum.. Mmh.. Pia skrev i kortet til os, at hun havde sendt nogle af mine hæklerier med herned, som hun har haft til at ligge nede i "The salonen", så jeg måske kunne sælge det her i Rom.. 

Vi kunne se at kuverten havde været åbnet og med vores pakke kom også en lille hilsen fra det italienske postvæsen, hvor de undskyldte for nogle uheldige omstændigheder.. Hmmm.. 

Det der var tilbage af mine hæklerier var en sølle hårelastik.. Resten er væk. Stjålet formoder vi. Vi mailede med Pia og hun kun fortælle, at der også skulle have været nogle slikposer med i pakken.. De er også væk. Stjålet formoder vi.. 

Jeg håber der er en italiensk postarbejder, som sidder og godter sig med vores danske slik og som i øvrigt har lidt mindre julestress nu, da nogle af julegaverne til de mindste i familien nu er sikret - mine håndlavede hæklerier.. 

Et lille surt opstød herfra om Italien i en nøddeskal.. Ikke engang postvæsenet fungerer.. ;)







onsdag den 5. november 2014

En efterårs gåtur i Rom..

Kalenderen siger november - nogle gange er det svært at forstå.. November betyder for os at vi har mindre end to måneder tilbage i denne dejlige by, før vi vender snuden hjem til jul.. November betyder også, at det er efterår.. Det er også lidt svært at forstå, for vi har stadig 20 grader og sol de fleste dage.. Vejrudsigten siger regn de næste dage, men det tror vi næsten ikke på, for i de 2,5 mdr. vi har været her, har vi endnu ikke har to dage i træk med regn.. 

























Træerne og bladene fortæller os også at det er efterår.. 

I mandags gik vi os en dejlig tur.. Vi føler os stadig overvældede over alle du smukke bygninger med spændende historier bag, som vi hver dag kommer forbi..

På vores gåtur i mandags kom vi bl.a. forbi kirken S. Maria in Cosmedin.. I våbenhuset er Sandhedens mund (Bocca della Veritá) indsat i muren.. Ifølge folketro fra middelalderen skulle alle mennesker, som enten var sigtet for en forbrydelse eller som havde aflagt ed, stikke hånden ind i munden.. Hvis man ikke havde talt sandt ville fingrene blive bidt af.. 
Jonas og jeg gik heldigvis derfra med alle vores 10 fingre hver i god behold.. 


Overfor kirken ligger Forum Boarium, hvor to antikke templer stadig står.. Templet for Hercules (Tempio Rotondo) blev bygget i slutningen af det 2. århundrede f.Kr. og ifølge indskriften er det bygget til ære for Hercules Victor.. Man formoder stifteren hørte til foreningen af oliehandlere som tilbedte Herkules som deres skytsgud. 




Dette Tempel (Templet for Portunus) er fra det 1. århundrede f.Kr. og er en af de eneste næsten fuldstændig bevarede templer.. 

Vi kom også forbi Marcellus teatret (Teatro de Marcello). Cæsar påbegyndte dette teater og et blev færdiggjort af Augustus omkring 13 f.Kr. Der var plads til 15.000 tilskuere. Den oprindelige højde var 33 meter, men kun de to nederste etager er bevarede.. 

Så blev det til endnu et lille indlæg fra vores hverdag her i Rom.. I dag kommer Stine og René herned og det har vi glædet os rigtig meget til.. Deres fly var desværre forsinket allerede fra Billund, så vi ved endnu ikke helt hvornår de når frem til Rom.. 




mandag den 27. oktober 2014

På tur til Vatikan museet .. :)

I går var vi på tur til Vatikan museet. Det er gratis den sidste søndag i hver måned - så det var en god dag at tage afsted.. Vi var dog ikke de eneste der havde fået samme idé.. Selvom vi var ved museet 45 minutter før det åbnede stod vi stadig i kø 45 minutter efter det var åbnet før vi kom ind.. Jeg har aldrig i mit liv set en kø så lang - den var flere hundrede meter lang.. 

Halvanden time i kø blev det jo samlet til, men vi er enige om, at det var hele ventetiden værd. Musset er kæmpe stort og der var så mange ting at se.. :)

Personligt synes jeg ikke den største oplevelse var, at se de forskellige samlinger museet havde udstillet, men der imod det at se selve bygningerne.. Vægge, lofter og gulve var utroligt smukt udsmykkede og det synes jeg virkelig var en oplevelse. Det Sixtinske kapel var selvfølgelig også en oplevelse og en af de ting som jeg havde set mest frem til at se (Desværre må man ikke fotografere der, så kan ikke vise billeder derfra).

Billeder fra Vatikan museet..



Billeder af flotte gulve, lofte og vægge.. :) 







Dette billede er fra galleria delle Carte Geografiche. Det er fra museet længste sal, som er 120 m. lang. På væggene er der malet geografiske kort over forskellige italienske områder. 


Her er lidt billeder fra nogle af de forskellige udstillinger.. 



Sala Della Biga - Bigaen er en romersk væddeløbsvogn med to heste spændt for. Denne skulptur er et arbejde i marmor fra 100-tallet e.Kr. 

Maleriet er et af Van Goghs værker.. :) 

- og så et par billeder fra Vatikanets haver.. 
Cortile della Pigne 




Cortile Ottagono - Den ottekantede gård 

Og til sidst et billede af den fantastiske og helt specielle trappe.. :) 






torsdag den 23. oktober 2014

En tur i Zoo..

I tirsdags var en vældig begivenhedsrig dag, da vi brugte dagen i Zoo og aftenen på stadion til Champions league fodbold.. :) 

Den zoologiske have her i Rom er som zoologiske haver er flest - fyldt med dyr og mærkelige lugte.. ;) Det var dog vildt hyggeligt og vi havde en rigtig god dag.. I får en masse billeder her, da de vist siger mere end ord.. :) 


























Nogle af dyrene var mere eksotiske end andre.. ;)