mandag den 27. oktober 2014

På tur til Vatikan museet .. :)

I går var vi på tur til Vatikan museet. Det er gratis den sidste søndag i hver måned - så det var en god dag at tage afsted.. Vi var dog ikke de eneste der havde fået samme idé.. Selvom vi var ved museet 45 minutter før det åbnede stod vi stadig i kø 45 minutter efter det var åbnet før vi kom ind.. Jeg har aldrig i mit liv set en kø så lang - den var flere hundrede meter lang.. 

Halvanden time i kø blev det jo samlet til, men vi er enige om, at det var hele ventetiden værd. Musset er kæmpe stort og der var så mange ting at se.. :)

Personligt synes jeg ikke den største oplevelse var, at se de forskellige samlinger museet havde udstillet, men der imod det at se selve bygningerne.. Vægge, lofter og gulve var utroligt smukt udsmykkede og det synes jeg virkelig var en oplevelse. Det Sixtinske kapel var selvfølgelig også en oplevelse og en af de ting som jeg havde set mest frem til at se (Desværre må man ikke fotografere der, så kan ikke vise billeder derfra).

Billeder fra Vatikan museet..



Billeder af flotte gulve, lofte og vægge.. :) 







Dette billede er fra galleria delle Carte Geografiche. Det er fra museet længste sal, som er 120 m. lang. På væggene er der malet geografiske kort over forskellige italienske områder. 


Her er lidt billeder fra nogle af de forskellige udstillinger.. 



Sala Della Biga - Bigaen er en romersk væddeløbsvogn med to heste spændt for. Denne skulptur er et arbejde i marmor fra 100-tallet e.Kr. 

Maleriet er et af Van Goghs værker.. :) 

- og så et par billeder fra Vatikanets haver.. 
Cortile della Pigne 




Cortile Ottagono - Den ottekantede gård 

Og til sidst et billede af den fantastiske og helt specielle trappe.. :) 






torsdag den 23. oktober 2014

En tur i Zoo..

I tirsdags var en vældig begivenhedsrig dag, da vi brugte dagen i Zoo og aftenen på stadion til Champions league fodbold.. :) 

Den zoologiske have her i Rom er som zoologiske haver er flest - fyldt med dyr og mærkelige lugte.. ;) Det var dog vildt hyggeligt og vi havde en rigtig god dag.. I får en masse billeder her, da de vist siger mere end ord.. :) 


























Nogle af dyrene var mere eksotiske end andre.. ;) 


onsdag den 22. oktober 2014

Roma, Roma, Roma..

For efterhånden længe siden var vi en hel gruppe af skønne mennesker, som købte billetter til to af Romas champions league kampe.. De kampe vi købte billetter til var mod Bayern München og Manchester City.. 

I går skulle Roma så møde Bayern.. Over 70.500 mennesker var der på stadion og det var en helt fantastisk oplevelse..

På trods af Roma fik så vilde tæsk på banen (for dem der ikke har hørt det, endte kampen 7-1.. AV!!!) var det fedt at opleve stemningen :) Vi gik dog derfra og undrede os over, hvorfor Romas forsvar overhovedet var på banen?? De gjorde ikke den store forskel alligevel - så de kunne vel lige så godt have sparet sig helt.. ;) 

Den 10. dec. går det løs mod Manchester City og vi vil igen være på plads på stadion.. Vi håber på et bedre resultat til den kamp.. Kom så Roma! :) 

Roma har en fantastisk sang som de synger inden deres kampe og det var lige til at få kuldegysninger af, da så mange mennesker bare skrålede med af deres lungers fulde kraft.. :) Roma, Roma, Roma ! 
For dem der har Facebook, har jeg lagt en video ud, hvor sangen synges.. 
Desværre fylder videoen for meget til, at jeg kan lægge den ind her..


Men her er så til gengæld lidt billeder fra en rigtig sjov aften..








mandag den 20. oktober 2014

En sjov fortælling.. :)

Jeg hækler rigtig meget her i Rom og nogle af tingene sælger jeg.. Olivers mor, Claudia har en børnetøjsforretning og her sælger hun nogle af mine hæklerier.. 

Den anden dag solgte hun en bold jeg havde hæklet og til det salg hører sig en sjov historie..

Claudia kom ned til butikken for at åbne og udenfor lå en lille børnesko. Nogle måtte have tabt den. Claudia lagde den op på en lille bænk hun har udenfor sin butik og håbede at ejeren måske ville komme tilbage.. 

Flere timer efter kom ejeren tilbage.. En italiensk kvinde var det - hendes datter havde tabt skoen. Kvinden var meget glad for at finde den og hende og Claudia faldt i snak. Kvinden ville købe noget hos Claudia, fordi hun havde passet på skoen.. Kvinden faldt for min bold (som selvfølgelig havde fået syet et Hyggetanten label på) og hun spurgte Claudia (på italiensk) om bolden var dansk. Og ja det var den jo.. Men hvordan kunne den italienske kvinde vide det? 

Pludselig slår kvinten over i dansk. Hun er gift med en mand der er halvt dansk. Hun var selv ved at lære dansk, da de skal flytte til København. 

Så min bold, hæklet af mig, solgt i en italiensk børnetøjsforretning ender hos en pige der er 1/4 dansker.. 

Verden er lidt lille .. :) 




søndag den 12. oktober 2014

Lommetyve.. Der er mange..

Lommetyve er der desværre mange af rundt omkring i Rom.. En var vi med metroen og pludselig råbte en britisk mand af en ung kvinde.. "Give it back, give it back". Den unge kvinde var på vej til at hoppe ud af metroen, men manden hev hende ind igen og holdt hende fast. I starten troede vi egentlig, at det var manden der var lidt skør - og vi var ikke de eneste, der havde fået den opfattelse. Mange trådte hen for at beskytte pigen og prøvede at stille sig imellem de to.. Det viste sig dog, at pigen havde stjålet hans pung. 

Mange lommetyve stiller sig ind i metroen lige indenfor døren. De stjæler fra dem der står nærmest og hopper så ud af metroen i det øjeblik den kører. Så er de langt, langt væk når det opdages at man er blevet bestjålet..

Vi har heldigvis ikke selv oplevet det på egen krop - men det skal også siges, at vi er meget opmærksomme på vores ting.. Desværre er der flere af dem vi har lært at kende fra Jonas' skole, som har oplevet at blive bestjålet.. Én blev bestjålet i metroen på samme måde, som vi har beskrevet, mens det for andre er sket når de har siddet på restaurant..

Det er ærgerligt, at det er så stort et problem - man kommer til at mistænke alle.. 

På den store banegård her i Rom, Termini står der også skilte rundt omkring med beskeden om, kun at modtage hjælp fra personalet.. Der står ellers mange - rigtig mange - klar til at give en hjælpende hånd med bl.a. køb af billet, finde vej til den rigtig perron osv. Desværre forventer de så enten at få sig en god portion drikkepenge eller også tager de sig den frihed at tage selv. De arbejder sammen i grupper, én hjælper og distraherer, mens andre så kan gå i lommerne og taskerne på folk..

Rom er en dejlig by - men dette er dog en af de knap så charmerende sider ved byen.. 


Billedet har jeg lånt herfra.. 

lørdag den 4. oktober 2014

I en radius af 3 km.. Part 1

Jeg vil i dette indlæg fortælle jer lidt om vores nærområde og om alle de smukke og dejlige ting og sager vi har indenfor en radius af 3 km fra hvor vi bor.. 

Vi har heldigvis rigtig mange skønne ting - så dette indlæg bliver part 1 i en række af indlæg om vores nærområde.. :)

Vi kan da lige starte med at vise jer udsigten fra vores værelse.. :)




Jeps - sådan ser det altså ud.. 

Vores lejlighed ligger lige midt imellem to af Roms syv pilgrimskirker.. 

San Giovanni kirken er den ene af dem.. Og smuk det er den. Denne kirke er Roms domkirke og den går også for at være Roms ældste kirkebygning. Indtil 1308 var dette den vigtigste kirke. Paverne boede nemlig her før de flyttede residensen til Vatikanet. De store hvide statuer forestiller Kristus, Skt. Johannes og andre store helgener. 

Santa Croce in Gerusaleme kirken er den anden af pilgrimskirkerne som ligger tæt på vores lejlighed. Kirken indeholder forskellige relikvier bl.a. dele af Kristi Kors, en nagle og to torne fra tornekronen fundet af den Hellige Helena, Konstantin den Stores moder. Alle disse relikvier gør kirken til en såkaldt mirakelkirke - en kirke som tilskrives mange mirakler.


Scala Santa - Den hellige trappe ligger lige ved siden af San Giovanni in Laterano. Troende valgfarter dertil for at gå på knæ hele vejen op af trappen - en bodsvandring. Ifølge traditionen siges det, at trappen er den som Jesus gik op af, da han skulle til forhør hos Pontius Pilatus. På trappen er der flere steder indlagt små glasplader hvor under man kan se noget rødt. Dette siges at være spor af Jesu blod. Der er altid mange besøgende her og vi ser ofte et hav af nonner besøge denne trappe. Det er en speciel oplevelse at være der, fordi mange af de troende er helt i ekstase når de tager vandringen på knæ op af trappen. Mange græder. 

Denne smukke obelisk står bag San Giovanni Kirken.. Obelisken er oprindeligt fra Egypten, men romerne fik den flyttet hertil som et symbol på deres dominans. Først blev den placeret på Circus Maximus, men blev senere flyttet her til San Giovanni.. 


Det er bare nogle af de smukke steder vi har inden for en radius af 3 km.. Part 2 kommer snarest.. :)