onsdag den 24. september 2014

The og kaffe i Rom.. :)

På bestilling have Pia noget the med herned til mig hjemme fra Perchs thehandel.. Jeg har virkelig savnet at få en god kop the - for italienerne går umiddelbart ikke så meget op i the.. 

I supermarkederne har de selvfølgelig the - men det er thebreve.. Løst the har vi endnu ikke fundet hernede. Der udover er udvalget ikke så stor -i hvert fald ikke hvis man gerne vil have andet the end kamille.. Jeg tror der var kamillethe i 5 forskellige mærker, men ellers var udvalget af smagsvarianter begrænset.. :) 

Nu har jeg jo så endelig fået mig noget lækkert dejligt the - næste udfordring var så at finde filtre.. Jeg har tjekket to supermarkeder nu og har endnu ikke fundet nogle.. Men hvis de ikke bruger løs the hernede er behovet for filtre jo også ret begrænset.. :) 

Et theæg blev der i stedet investeret i og lidt andet the udstyr.. Så nu kan jeg efter en måned uden the ENDELIG nyde mig en dejlig kop.. 



Italienerne drikker til gengæld en hel del kaffe.. De drikker meget de vi derhjemme kender som Espresso.. En lille kop sort kaffe - kun lige nok til 2 mundfulde.. Hvis man bestiller en kop kaffe er det en espresso man får.. Vil man gerne have det vi derhjemme betragter som en almindelig kop kaffe skal man bestille en americano.. :)
Jonas er vild med espressoerne - så dem ryger der et par stykker ned af hver dag.. :) De koster normalvis mellem 0,70 - 0,90 €.. 

Tusind tak for the Pia  - det har gjort lykke .. :) 


mandag den 22. september 2014

Besøg fra det danske land.. :)

Jonas og jeg har siden fredag haft besøg af Pia og Alfred.. Og åh hvor har det bare været dejligt at få besøg hjemmefra.. :) 

Det har været skønt at vise dem byen og give dem et indblik i, hvordan vores hverdag er hernede.. 

Fredag aften var vi ude at spise efterfulgt af en lille gåtur til den Spanske trappe.. 

Lørdag stod på den helt store sightseeing tur med Jonas og jeg som guides.. :) Piazza del Popolo, den Spanske trappe... 

 - Trevi fontænen... 



- Pantheon... 

- Piazza Navona... 

Campo dei Fiori, Piazza Venezia og Vittorie Emanuele II monumentet, Capitol Højen...

- Colosseum... 

San Giovanni kirken, de Hellige trapper og San Croce in Gerusalemme kirken.. Jeps - alle de ting nåede vi omkring.. Vi var også en tur omkring vores lejlighed, som dog må siges at være en af de mindre imponerende seværdigheder på dagens tur rundt i Rom .. ;) 

I går stod på en tur på Roms største loppemarked; Porta Portese... - efterfulgt af en tur i vatikanet og Peters Kirken..

- efterfulgt af en tur i vatikanet og Peters Kirken..


Vi var også forbi Engleborgen..


I dag er Jonas i skole - og jeg er hjemme med en begyndende og yderts irriterende forkølelse, mens Pia og Alfred udforsker byen på egen hånd.. I aften skal vi mødes i Trestevere og spise på en skøn restaurant Jonas og jeg kender.. 

torsdag den 11. september 2014

Byen vågner.. :)

Det har været lidt en oplevelse at se, hvordan der lige så stille er kommet mere liv i Rom efterhånden som vi er gået ind i september..
Mange af romerne tager simpelthen ud af byen i løbet af august.. Mange butikker har været lukket og der har været lidt stille i lejlighederne omkring os.. Pludselig er der liv. Vi har fået øjnene op for et hav af nye butikker, som nu igen er åbnet efter at have holdt sommerferielukket.. 

Vi er nu enige om, at der ikke ligefrem har været mennesketomt her i Rom i august, men det har rigtig meget været turisterne der har fyldt bybilledet.. Nu er romerne selv tilbage og vi er begyndt at få lidt en smagsprøve på, hvilken by Rom virkelig er.. :)

Vi har hele tiden syntes, at der er vildt mange restauranter hernede.. Og de fleste af dem udbyder det samme og har næsten samme menukort - pasta og pizza.. Man skulle næsten ikke tro det var muligt, men flere restauranter er nu åbnet rundt omkring, skodderne er fjernet fra butiksvinduerne og hverdagen kan igen gå i gang efter en varm sommer.. 

Vi har stadig godt vejr og høje temperaturer hernede.. Det er skønt! :)

Jonas er begyndt med sit italiensk kursus på skolen, mens jeg prøver at lære mig selv lidt italiensk via hjemmestudie.. I dag starter Jonas' introduktionsuge - så der bliver stramt program for ham.. Derefter er det for alvor i gang med skole og bøger.. 




I dag skal jeg i gang med at arbejde. Jeg skal passe lille Oliver på 2 år for første gang. 

I går modtog jeg en pakke hjemmefra.. Hvor var det bare dejligt med en hilsen og en masse dansk slik.. Italienerne forstår sig virkelig ikke på slik. Jeg blev rigtig glad for pakken. TAK :)


torsdag den 4. september 2014

Regn i Rom..

Da kalenderen sagde efterår slog vejret om her i Rom.. Vi vågnede i mandags op til gråvejr og regn. Ind imellem lød også de vildeste tordenbrag.. 

Hjemme i Danmark savner jeg sjældent regnen - den er aldrig væk længe nok til, at jeg når at savne den.. Men efter 16 dage hernede  i stegende sol og 30-35 grader hver dag, var det lidt hyggeligt og forfriskende med lidt regn..

Da jeg vågnede hoppede jeg straks i tøj og regntøj gik mig en tur - jeg var simpelthen nødt til at skulle ud i det vejr.. 

Jeg gik mig en tur ned til den park der ligger lige ved siden af Colosseum og sad der lidt inden jeg igen gik hjem. Jeg kan fortælle jer folkens, at Colosseum også er smuk i regnvejr.. :) 

Regnvejret varede kun en dag - nu er solen og de mange varmegrader atter tilbage i Rom..



onsdag den 3. september 2014

Italiensk is er god is.. :)

Ja vi kan vist ikke løbe fra at der er blevet spist en is eller to hernede i Rom - sommervarmen dikterer det simpelthen.. :) Og med alle de mange isbutikker rundt omkring er det umuligt ikke at lade sig friste.. 

Men i sommervarmen er man også nødt til at spise sin is meget, meget hurtigt og med meget generøse is sælgere der fylder vafler ganske godt op, er det virkelig en kamp mod solen og tiden .. Det er ikke noget med at sidde og nyde sin is lige så stille. Niks! Det er bare; 1-2-3-SPIS!!! :)

Jeg har fundet mig en god kombi - chokolade og mint! Det er præcis som at spise en After Eight! Jeg er fan! :)
Jonas er faldet for Frutti di Bosco - skovbær.. Mango isen er også rigtig god.. :)